Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg
+45 51 51 10 17
mette@dancemovement.dk

Jeg kan jo ikke danse

Danse Bevægelses Terapi - Psykoterapi - Coaching - Proces Facilitering

Jeg kan jo ikke danse

Jeg kan jo ikke danse…

Du danser jo lige nu…

Nå ja, det gør jeg jo ogsåhvor er det interessant

 

Ovenstående dialog er ofte en jeg har med personer, når jeg fortæller at jeg har en min baggrund som professional danseterapeut, og så går snakken videre.

Krop og bevægelseer en naturlig og vigtig del af personlig og professionel udvikling. Krop, sind, følelser, handling og bevidsthed er et stadig samspil og virker ind på hinanden. Man kan udvikle sig såvel personligt som professionelt gennem kroppen.  For at kunne handle konstruktivt i alle mulige sammenhænge i livet, er bevidsthed om, hvem vi er, på mange niveauer af vores væsen, (kropsligt, tankemæssigt, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt, livshistorisk) af rigtig vigtig betydning.

Gennem danseterapi får man mulighed for at lære sig selv at kende, ofte på helt nye og uopdaget måder, gennem krop, bevægelse, og bevidsthed – og det kræver ingen kundskaber indenfor dans. Men mere en åbenhed for at ville udvikle sig og måske få løst vanskeligheder eller problemer, på én gang både nænsom, kraftfuld, dyb og kreativ måde, som kan skabe større livfuldhed og bevægelighed i personligheden, trin for trin.

I danseterapi støttes personen nænsomt gennem resonans læring undervejs, og ingen skal overskride grænser de ikke er parat til. Gennem danseterapi bringes krop og bevidsthed aktivt og kreativt i spil, hvor nye bevægelses- og livsmuligheder kan udforskes og integreres på mange niveauer.

Danseterapi handler om at komme hjem til kroppen; hjem til os selv og at få kontakt med vores egen livskraft.  Gennem kropsopmærksomhed og bevægelses bevidsthed, skabes mulighed for at ubevidste sider af vores personlighed kommer frem og kan undersøges, så vi kan udvikle os og blive mere hele, frie og fleksible, både i krop og psyke, og bevæge os med retning mod det der virkelig giver mening i vores liv.

Danseterapi er relevant for rigtig mange målgrupper. Derfor opfordrer jeg til at  Dans med livet – livet er en dans

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *