Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg
+45 51 51 10 17
mette@dancemovement.dk

Udtalelser

Danse Bevægelses Terapi - Psykoterapi - Coaching - Proces Facilitering

Udtalelser


Den 4. september 2017 havde vi, i Enhed for Sundhedstjenesteforskning / Center for Patientkommunikation, Sygehus Lillebælt – Vejle Sygehus, fornøjelsen af, i samarbejde med Mette Ørbæk, at kunne tilbyde en medarbejderworkshop med titlen ”Kan man blive bedre til at kommunikere ved at danse?”. Mette havde sammensat et såvel teoretisk som praktisk program, som passede godt ind i den sundhedsprofessionelle ramme. Hun balancerede således workshoppens indhold, så det skabte genklang i forhold til de kommunikative udfordringer, som man kan stå i som sundhedsprofessionel. Samarbejdet med Mette Ørbæk blev indledt i foråret 2017, og det har hele vejen været kendetegnet ved imødekommenhed og professionalisme.

Jette Ammentorp
Forskningsleder, professor
Ph.d., cand.scient.san

Enhed for Sundhedstjenesteforskning / Center for Patientkommunikation
Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet

 

Udbytte – udtalt af deltagerne “Kan man blive bedre til at kommunikere ved at danse?
Hvordan kan forbindelsen til egen krop styrke kommunikationen?

  • Bedre forbindelse til egen krop gør, at man fremstår mere tillidsvækkende
  • Det er en radar som fortæller mig hvordan jeg har det
  • Lederskab skabes bedst ved stærk centrering i egen krop
  • Hvis man husker sin grounding i en stresset situation, er man mere rationel, og kan bedre svare rigtigt og hensigtsmæssigt
  • Man får sagt det man vil sige
  • Større ærlighed i kommunikationen
Hvad er det vigtigste I tager med?

  • Grounding (som jeg kan bruge i min hverdag)
  • Personligt lederskab
  • ”At jeg har taget temperaturen på mig selv”
  • At turde mærke efter og sige fra
  • Frihed til kroppen/kropslig frihed
  • Ikke at miste sig selv i kommunikationen – man kan bevare kontakten til sig selv

 

 


Teamcoaching forløb med temaet Arbejdsglæde:
Jeg fik et par AHA-oplevelser hvor det lykkedes Mette at få flere af de “tavse” til at tale. Mette har gennem hele forløbet været interesseret og engageret fra færste mail over tlf. til dagens seance. Hun var meget velforberedt, tillidsvækkende og god til at formidle. Det mest værdifulde af dagen var resultatet af arbejdsgrupperne’s arbejde og drøftelser i plenum gav et billede af problemer og løsninger.

Jesper Andersen, Chef – forsyningen, Esbjerg Kommune 


Blandede udtalelse fra workshop/teamcoaching forløb hos Gladsaxe Kommune.

  • Du har en god fremtoning som kursusvært.
  • Du gjorde det rigtig udmærket og fik folk med.
  • Godt med en demokratisk proces og at der blev spurgt til dem der ikke sagde så meget.
  • Det var rigtigt godt, blev styret meget professionelt.
  • Der blev skabt et kommitment for alle deltagere til at medvirke til at opfylde målet. At der var en rød tråd fra metoden og til at få skabt en plan.

 

 



Udtalelser fra Private

Efter en times danseterapi havde jeg det som om, jeg havde fået den dejligste omgang massage. Jeg var så afslappet og fuld af velvære – energien strømmede simpelthen igennem mig på en ny og anderledes måde, som jeg aldrig har prøvet før.

Kristina V. Jensen


Jeg lærte Mette at kende gennem Ledernes mentorordning, hvor Mette havde meldt sig som mentor. Mette har, gennem sparring og coaching, hjulpet mig frem til at finde mine arbejdsværdier og dermed også peget mig i den karrieremæssige retning som jeg har savnet i mange år. Jeg har fået en ny energi og mod på at følge mine drømme. Mette kombinerer sin stærke viden og professionalisme gennem varme og nærvær og jeg giver Mette mine allerbedste anbefalinger.

Ann Jensen,


Mette har igennem hendes coaching givet mig effektive og brugbare værktøjer, til at håndtere forskellige hverdagssituationer. En af mine største succeser er, at jeg har fundet ud af at skifte karrierespor og gøre det for de rigtige grunde. Derudover har jeg fået langt større tro på mig selv og tør at være mig selv, uanset hvad andre tænker. Jeg har fået mod på at gøre det der er rigtigt for mig og acceptere og leve med konsekvenserne. En af de første grundholdninger som Mette lærte mig var, at lære at acceptere tingenes tilstand og forholde mig konstruktivt til det. ”Det er, hvad det er!” en regel som jeg har brugt i mange år og stadig bruger. Mettes ihærdige arbejde med mig, har gjort mig opmærksom på, hvor vigtigt det er at lære sig selv bedre at kende. Det som jeg kan i dag, er guld værd for mig, præcis ligesom Mette.

Kristine Lykke, Personal Shopper og Stylist


Mit udbytte af Mette’s coaching er at hun har formået at komme ind og sparke mig igang og lært mig selv bedre at kende, så jeg ved hvad der skal til for at få mig motiveret mig mere til skolegang og lektier. Det har faktisk reddet eksamen og adgang til 2 HF. Udover skolearbejdet har jeg også kunnet tage coachingen med i alt det jeg ellers laversom min sport, hvor jeg har lært at coache mig selv så jeg præsterer bedre.

Alexander 20 år, HF studerende

 


I forbindelse med en meget personlig krise i mit liv, stod jeg pludselig i et vadested hvor jeg ikke længere magtede at kæmpe for at komme videre – jeg var gået helt i stå evnede ikke fortælle mine nærmeste om hvad det var jeg havde brug for og havde selv fat i alt for mange løse ender.
En meget nær ven anbefalede mig at tage kontakt til Mette,jeg satte mig straks og skrev en lang mail til Mette som var meget hurtig til at svare at hun godt mente hun kunne hjælpe mig til at komme videre.Vi mødtes ganske få gange og allerede efter et par samtaler med Mette havde jeg fået så mange redskaber til at bearbejde mine problemer og kom dermed videre med et smil på læben, og redskaberne er lige ved hånden og bliver stadig brugt. Mette har været overordentlig flittig til at kontakte mig både under forløbet men også efter for at høre til hvordan jeg har det, og jeg har altid fået kontakt til Mette uanset tidspunkt hvis jeg fik brug for et godt råd og vil helt sikkert mødes med Mette igen hvis jeg får brug for det.

Anonym